Hjertet

Særlig bestilling hjertering af eget guld, og ny perle i vedhæng.  Her kundens egne beskrivelse af hendes oplevelse: 

Sidder midt i min glæde over smykkerne:

Jeg var slet ikke forberedt på min reaktion. Det er nogle uger siden, jeg afleverede mit gamle guld i butikken til omsmeltning. Blandt andet en halskæde og et vedhæng, min mor gav mig, da jeg var en lille pige. Nu står jeg i butikken igen. Lene finder æsken frem med de nye smykker. Hun åbner den, og stiller den på bordet foran mig. Der får jeg øje på min nye hjerte-ring. Ved siden ringen ligger et guldvedhæng med en ny smuk perle. Et smykke min mor bar på sig i alle de år hun levede. Faktisk så længe, at perlen var slidt op, da hun gik bort. Jeg havde i mange år drømt om at restaurere perlesmykket. En oplagt opgave for en smykkedesigner som Lene. Da jeg tager smykkerne på, bliver jeg så berørt, at der flyder et par glædestårer. For mig er det jo ikke bare smykker. Det er en del af min og min mors historie og kærlighed, jeg nu vil bære med mig ind i min fremtid. Det lille vedhæng manglede en kæde. Men den klarede Lene også for mig. Jeg går glad og berørt fra butikken – med min mors smykke om halsen og min hjerte-guldring på fingeren. Stort tak til Lene!