I starten af November deltog jeg med smykker på Laugenes Opvisning i de smukkeste rammer af Molktes Palæ i København.
Mine smykker har aldrig været vist på en catwalkscene tidligere, så jeg valgte at tage nogle lidt større Hautecouture værker med, fra et tidligere projekt, der for mig var oplagt at vise frem på en scene, og blandet med lidt nyere kreationer spillede det virkelig godt sammen. En af modellerne lod jeg bærer en helt unik kropssmykke, jeg havde bygget på af en masse af mine Multikæder, Det var ret så fantastisk at se det hele i bevægelse og i så godt et selvskab.
video by Jakob Solbakken Cinematiography.
Hele Arrangementet sluttede af med en udstilling af alle Showets smukke kreationer, og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte besøgte de deltagende kunstners stande, og beundrede værkerne.. Det var et meget behageligt møde jeg havde med hende, og hun var særlig begejstret for min “Red Necklace” .
Laugenes årlige opvisning fik sin debut i 2010 med en opvisning den 3. november 2010 i Moltkes Palæ. Siden har vi holdt i alt 10 opvisninger, og alle er blevet store succeser.
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte har som protektor overværet alle opvisninger, og har vist stor interesse for at støtte og fremme de omhandlende håndværksfag. Prinsessen har også givet tilsagn om at overvære opvisningen i 2021.
Opvisningen er med til at sætte fokus på håndværkene, og de kvaliteter der ligger i individuelt unika design. Dette skulle på længere sigt skaffe flere arbejds- og elevpladser indenfor omtalte håndværk og sikre, at der også i fremtiden vil findes uddannede håndværkere inden for de respektive fag.
Opvisningen skal delvis ses som en håndsrækning – da mange af deltagerne er meget små erhvervsdrivende med enkeltmandsvirksomheder, som på ingen måde ville have mulighed for at vise deres tøj, smykker, pelse, tasker, bælter og hatte ved en opvisning
læs mere om Laugenes opvisning her: Laugenes Opvisning